Af CLAUS LARSEN
Inden kampen stod det klart, at der var tale om en skæbnekamp for vores videre færd i turneringen. Vi har aldrig tabt til Aston Villa på hjemmebane i Premier League, men nu skulle der kæmpes desperat for de vigtige point inden de to næste svære kampe mod Chelsea og Manchester City. Harry Redknapp kunne slukke ilden i det brændende managersæde eller se det forsvinde helt. Et nederlag i denne hjemmekamp mod et Aston Villa hold uden sejr i de sidste fire kampe, ville ikke være acceptabelt.
Startopstillingen
Hverken Barton, Mutch eller Onouha var blevet deres skader kvit. Og selv om Harrys offentlige skænderi med Adel Taarabt måske er glemt, blev der ingen spilletid til Taarabt på grund af hans halsbetændelse. Rio mangler træning, og måske har det meget mediearbejde under VM heller ikke gavnet ham?
Det betød, at Rob Green var tilbage i målet, bagerst spillede Isla, Dunne, Caulker og Yun, på midtbanen Henry, Sandro, Fer og Vargas, og helt fremme Zamora og Austin.
The Villains eller Villabasserne, kald dem hvad du vil, stillede op uden Kozàk, Baker og Senderos og var derfor svækket som forudset af Steinar i kampoplægget.
Nervøst i starten
Første halvleg startede med nervøst spil fra QPR. Det var tydeligt, at der var meget på spil og Villa, som ikke var tynget på samme måde, de var trods alt på udebane, startede bedst. Vi spillede utålmodigt med for mange lange bolde frem. Aston Villa havde enkelte muligheder, som alle blev klaret fornemt af Rob Green.
Men allerede efter 16 minutters spil dukkede Charlie Austin op som ud af ingenting, og scorede det første mål på fornem vis efter oplæg fra Bobby Zamora.
Herefter fik vi meget bedre styr på sagerne og nervøsiteten forsvandt, men hverken Zamora eller Austin var dog kyniske nok til at levere det meget savnede, andet mål. I forsvaret blev der kæmpet godt med mange gode blokeringer. Flot og disciplineret –ingen grund til at Villa skulle score deres første mål i fire en halv kamp i dag. Men alligevel en jævnbyrdig kamp på dette tidspunkt, kun Austins mål udgjorde forskellen.
Flot holdindsats og champagnefodbold
Der var ingen udskiftninger fra starten af anden halvleg, og det var rigtigt set af Harry, for vi fortsatte det gode spil. Men man fornemmede hvor vigtigt det var for QPR at holde hovedet koldt, og ikke blive utålmodige igen, hvilket kunne have gjort det let for Aston Villa at udligne. Det virkede derfor som om, at vi satsede på det sikre og bare skulle køre kampen og de tre point hjem med fantastisk support fra fansene som sædvanligt.
Men sådan skulle det heldigvis langt fra gå. Der kom dog en periode med nogle gode angreb fra udeholdet og nogle solide blokeringer af hjemmeholdet, hvor nervøsiteten var tydelig hos Harry. Vi var ikke i boldbesiddelse –men foran med et mål, og vi spillede med stor koncentration.
Midt i halvlegen kom Junior Hoilett ind i stedet for Zamora. Han skabte som vanligt problemer for modstanderne med sine gode løb. Kort efter lavede også Eduardo Vargas et flot løb fremad, hvilket gav Austin en mulighed, som han udnyttede hurtigt og knivskarpt til at score sit andet mål, denne gang fra midten af feltet. Fremragende af Charlie, som var ligeså kold og kynisk i afslutningerne, som man er nødt til at være på dette niveau.
Herefter kunne man i perioder se QPR levere noget, man vel nærmest kan kalde disciplineret champagnefodbold, og sejren var aldrig i fare. Der var virkelig tale om store spillemæssige forbedringer i forhold til begyndelsen af sæsonen, men noget som man anede allerede i Liverpool kampen, hvor det bare var disciplinen, der manglede.
Udover Austin og Green er det svært at fremhæve enkelte spillere –alle var gode, ikke mindst forsvaret. Et perfekt oplæg til lørdagens kamp mod Chelsea på Stamford Bridge.
U R’ssss
QPR – Aston Villa 2-0 (1-0)
Mål: Austin (16 og 68)
QPR: Green, Isla, Dunne, Caulker, Yun, Henry, Sandro, Fer, Vargas, Zamora og Austin
Hoilett for Zamora (62)
Traoré for Vargas (86)
Kranjcar for Fer (90)
