Af CLAUS LARSEN

Vi stillede stærkt op i dagens bundkamp mod Burnley, som var ubesejret i de sidste fire kampe. I forhold til Swansea-kampen i tirsdags var Zamora og Isla tilbage, hvorimod Kranjcar og Onouha var sat på bænken.

Det betød at Green var på mål bagved Isla, Dunne, Caulker og Yun i forsvarskæden, med Barton, Henry, Fer og Vargas på midtbanen og Zamora og Austin i angrebet.

Jævnbyrdig start
Første halvleg startede nogenlunde lige, dog var Burnley, i dag helt i sorte dragter, en tand farligere end QPR, og Boyd havde en stor chance efter 12 minutter, som Green reddede i vanlig fin stil.

Vi havde en boldbesiddelse på næstren 60 %, men især i starten af halvlegen var vi ikke farlige nok, spillet var for ubeslutsomt, de sidste afleveringer sad ikke rigtigt eller positionsløbet var forkert og det hele flød ud i ingenting.

Burnley pressede godt på, og nåede alene i denne halvdel af kampen op på otte hjørnespark mod et til os. Green holdt os inde i kampen med noget, der i perioder lignede et one-man-show. Ialt to superredninger, hvor han i den ene fik viftet bolden op på overliggeren med fingerspidserne. Også Karl Henry kæmpede godt, men kom i clinch med en modstander og måtte have en hovedbandage på for at kunne fuldføre kampen.

Senere i første halvleg kom især Vargas og Zamora bedre med og fik skabt noget, Zamora som regel ud af ingenting, som vi ved han kan. Kampen åbnede mere op, og pausestillingen 0-0 var ikke retvisende for kampens intensitet.

Mål og dramatik i anden halvleg
Som vi har set det før i denne sæson, kom QPR godt i gang efter pauseteen, og allerede efter seks minutter kom målet. Det var Leroy Fer som fik bolden ind med et ellers ikke særlig kraftigt spark, som skiftede retning efter at have ramt Burnleys forsvarer Mee. Et fortjent og særdeles vigtigt mål på et godt tidspunkt i denne kamp, hvor Burnley dog langt fra var udspillet og havde godt gang i deres hjørnesparkshelvede.

Herefter var det QPR som kom først på boldene, men kun kortvarigt. Burnley kendte statistikken, som sagde at vi indtil i dag kun havde lavet to clean sheets, de havde momentum og pressede Dunne til næsten at lave sit selvmål nummer 11. Men vores organisation bagude viste sig at være i orden i dag, og selv om Ings og Boyd gjorde hvad de kunne for the Clarets, nyttede det ikke.

To gule til Austin
Charlie Austin havde ikke gjort så meget væsen af sig indenfor de første 70 minutter af denne kamp, bortset fra at han lavede assisten på Fers mål til 1-0. Men det blev der lavet om på kort efter. Efter 71 minutter fik Charlie et gult kort for et frispark, efter 74 minutter scorede han til 2-0, det var hans ottende mål i sæsonen og det sjette i de syv sidste kampe, fantastisk. Efter 76 minutter fik han sit andet gule kort og dermed marchordre! Et hårdt dømt kort for at have ramt en modspiller med armen.

Med næsten et kvarter tilbage frygtede man, at Burnley på ufortjent vis ville komme tilbage i kampen, og måske enddastjæle et point. Men det rakte udeholdets evner langt fra til, og ved slutfløjtet stod der stadig 2-0 til hjemmeholdet på måltavlen, og vi fik de vigtige point i hus. Vigtige point ikke mindst fordi det var mod en af konkurrenterne i bundstriden, og en glimrende opfølgning på vores sejr over Leicester i sidste hjemmekamp.

Gode pointmuligheder på Fort Loftus
I modsætning til Burnley, som har et svært program i december, burde vi kunne hente nogle point i de næste tre hjemmekampe, som er mod henholdsvis Crystal Palace, West Bromwich og Swansea. Det er i øjeblikket utopi at tro på point på udebane, men vi bør alligevel kunne holde os godt fri af bundpadserne i den nærmeste fremtid.

 

QPR – Burnley 2-0 (0-0)
Mål: Leroy Fer (50) og Charlie Austin (74)

Gule kort, QPR: Fer (46), Austin (72)
Udvisning, QPR: Austin (76)

QPR: Green, Isla, Dunne, Caulker, Yun, Barton, Henry, Fer, Vargas, Zamora og Austin

Udskiftninger: Kranjcar for Zamora (66), Mutch for Vargas (78) og Matthew Phillips for Fer (91)