Af CLAUS LARSEN
Marts har været en af de mest triste måneder, vi længe har set, og den optimisme vi havde for en måned siden, er desværre forduftet . Nedrykningensfaren er overhængende som følge af endnu en måned helt uden sejre.
Kampe
Vi har i peiroden fået nul point ud af 12 mulige. Tre af de fire kampe var endda på hjemmebane. Vi har dermed stadig årets første hjemmesejr til gode. Der har været tværstribede scoringer i alle kampene, og vi kunne godt have fortjent et point i et par af dem, men det nedslående facit taler for sig selv.
QPR – Arsenal 1-2 PL-27. runde 4. marts
Trods en god slutspurt efter reduceringen af Austin, kunne vi ikke stille noget op mod et hold, der var bedre end os.
QPR – T´ham 1-2 PL-28. runde 7. marts
Samme mønster som i Arsenalkampen, men denne gang var det Sandro, som reducerede med sit første QPR-mål.
Crystal Palace – QPR 3-1 PL-29. runde 14. marts
Vi kom bagud med 0-3 i første halvleg efter det ringeste spil, der længe er set i Premier League. Der var intet, der fungerede, og da slet ikke vores højre forsvarsside med Furlong og Wright-Phillips. Anden halvleg var ikke stort bedre, bortset fra et drømmemål af et langskud fra Matt Phillips fra omkrings 40 meter. Måske årets mål?
QPR – Everton 1-2 PL-30. runde 22. marts
En kamp som Everton vandt med simple midler på grund af vores manglende evner i både forsvar og angreb. En scoring af Vargas gav os et kortvarigt håb om point, men vi kunne ikke få greb om kampen.
Andre dårligt spillende hold
At vores nærmeste konkurrenter heller ikke opnår ret mange point er måske kun en ringe trøst, og hvem skal have skylden for de dårlige resultater og den akutte nedrykningsfare? Det er det, der diskutteres blandt os fans i øjeblikket.
Er det Harry Redknapp, som ikke lavede tilstrækkelig grundige forberedelser inden sæsonstart, og desuden også købte for dårligt ind i sommervinduet, eller er det Chris Ramsey, som simpelthen ikke har tilstrækkelig erfaring til at være chef på et så højt niveau som Premier League? Har Tony Fernandez tjek på forholdene?
Uanset hvad, så bliver vi ved med at håbe. Der er fire point op til Sunderland, som spiller ringere end os, og Aston Villa og /eller Hull burde også stadig kunne hentes.....vi må ikke miste modet!
Månedens barometer: 3
Der er ikke så meget at gøre ved det. På en skala fra 1 til 10, hvor retning mod League One er 1 og retning mod deltagelse i Champions League er 10, ender vi på en 3-er. Det er kun de andre bundholds dårlige resultater, som trækker 2-tallet en karakter op.
Konsekvenserne af en nedrykning er uoverskuelige, og videre nedrykning til League One er ikke usandsynlig blandt andet på grund af de bøder, der lurer som følge af klubbens underskud. Men vi kender QPR, vi er vant til lidt af hvert, og vi giver selvfølgelig aldrig op!
U R’ssss
